Lidt har også ret

Efter en hektisk morgen med grædende børn og uregerlige hunde fik jeg endelig afleveret børnene. Jeg overvejede om det nu var en god ide at træne - det er aldrig smart at træne hvis man ikke kan styre sit temperament (og det har jeg rigeligt af ;o)). Jeg besluttede alligevel at prøve fordi det er så lang tid siden jeg sidst har trænet. Jeg fik trænet lidt i lørdags, men blev forstyrret af at en af tøsernes yndlingsvenner kom forbi og så blev det til hundeleg i stedet for.

I dag fik jeg tilgengæld trænet. Lilli var super, så mit dårlige humør var helt i top da jeg var færdig. Jeg havde dog lidt problemer med sneen. Vi trænede fri ved fod, og her var sneen faktisk en hjælp. Jeg kunne se hendes poteaftryk i sneen og kunne derfor tjekke at hun går lige - det gør hun. Hun har dog lidt tendens til at slinge lidt, så det skal vi lige have rettet lidt op på. Jeg har forsømt at få trænet stillingsskift, så vi fik trænet stå-dæk. Hun har været lidt upræcis i sin dæk, så jeg har ladet hende skifte ned i dæk af sig selv for at kunne belønne hende for et korrekt skift. Ulempen ved den taktik er at jeg nu skal til at lære hende at hun skal vente på mit signal, til gengæld behøver hun ikke så meget hjælp får at lægge sig korrekt.

Jeg er jo gået i gang med at træne klasse III øvelser og jeg tænkte at det måtte jeg hellere fortsætte med, så der kommer lidt flow i træningen. Fremløb til kegle er ikke en øvelse jeg vil anbefale at træne i sne - Lilli har prøvet øvelsen 3 gange og selvom jeg har haft fjernet det target jeg lagde bagved keglen i begyndelsen, så er øvelsen stadig ret ny for hende. Jeg kom til at arbejde med 2 kriterier - og jo jeg tror nok jeg er klar over at det kan man ikke ;o) - men jeg har et underlæggende kriterium, når jeg arbejder med target, Lilli skal blive stående på target når jeg tager bolden ud af lommen for at kaste den til hende. Det handler om selvkontrol. Hun SKAL stå stille, ellers stopper jeg og venter på at hun vender tilbage til target. Det er bare lige det at man når man hæver kriteriet, i dette tilfælde beder Lilli om at løbe til keglen uden et target bagved i første forsøg, så er man nødt til at slække lidt på nogle andre kriterier. Det glemte jeg. Det betød at da Lilli bevæger sig fremad da jeg trække bolden op af lommen, så stopper jeg bevægelsen og står stille. Hvis hun havde været lidt mere sikker ville hun have vist at hun skulle vende tilbage til keglen, men den er endnu for ny, så jeg bliver nødt til at afbryde og begynde forfra. Her kommer så fejl nummer to, jeg prøver igen uden target. Men nu er hun kommet i tvivl om hvad hun skal og hun løber ikke helt ud til keglen. Jeg afbryder og ligger nu et target ud - desværre er der sne, så hun kan ikke se det og løber derfor for kort igen. Jeg får heldigvist vist hende target på kort afstand og det lykkes at få noget succes, men hvor er det ærgerligt at jeg ikke bare kastede den bold!! Nå, med næste gang ligger jeg target ud med det samme.

Jeg havde også lidt problemer med dirigeringen pga. sneen, men det løste jeg ved at finde en sti uden sne, hvor begge target kunne ligge. Det lykkedes at få to skift mellem højre og venstre, et med hjælp og et uden og så stoppede jeg. Jeg fik også trænet apport, indkald med stop og begyndelsen til indkald med dæk. Hun var super!
Jeg fik også trænet lidt med Freja og hun er helt anderledes at træne med. Ikke at hun ikke er ivrig, for det er hun. Hun er bare ikke så præcis (hvilket jo skyldes at jeg ikke har været præcis) og så er hun heller ikke altid så hurtig i opfattelsen. Noget af det skyldes sikkert også at hun er begrænset i sine bevægelser, hun mangler ca. 20 % af lukkeevnen i albuerne, hvilket gør at hun bevæger sig lidt anderledes. Hun er dog stadig sjov at træne med og vi fik også trænet en af hendes yndslingsøvelser - bakke rundt om mig ;o)

Så er jeg tilbage på bloggen

Mit efterår har været lidt hektisk, men nu skulle jeg få lidt mere tid mellem hænderne. Det er dog lykkedes Lilli og jeg at få vores 1. præmie i LP 1 - jubii!! Den 6. december var vi til prøve i Sorø Hallen afholdt af Border Collie klubben. Det var Lis Steen Hansen der var dommer og det var en dejlig oplevelse. Prøven blev afholdt indenfor og jeg var lidt spændt på hvordan Lilli ville reagere. Hun var heldigvis rimeligt upåvirket. Lineføringen var bedre end den vi viste i Viby og vi endte med en karakter på 8,5 - hun mistede en plads i et stop men var ellers meget mere opmærksom. I stå-øvelsen stod hun tiden ud, men hun syntes at gulvtæppet duftede ualmindeligt godt så hun trippede lidt. Hun tog springet helt fint og også stillingsskiftet og indkaldet gik super og vi fik 10 i alle tre øvelser. Desværre tog hun den forkerte pind i næseprøven – hun er mere sikker hvis der ligger mere end 2 pinde og det kommer der heldigvis til at være fremover ;o)

I alt endte vi med 154 points, hvilket jeg er godt tilfreds med når man tænker på at vi mistede 20 points i næseprøven. Dejlig at skulle videre til klasse II.

I juleferien havde Charlotte Lia arrangeret en prøve for åben mikrofon med Marianne Jensen, så her fik vi mulighed for at prøve klasse II. Jeg havde stort set ikke fået trænet efter vi var til prøve i Sorø, så jeg var lidt spændt på hvordan det ville gå. Jeg havde dog fået Lilli til at forstå at hun skulle søge plads når hun fik en apport i munden et par dage forinden. Jeg havde dog ikke forsøgt at kaste den endnu, men jeg besluttede mig at prøve et lille kast og så se hvad der skete. Lilli var helt oppe at køre da vi skulle til fællesdækken og jeg var ikke helt sikker på at hun ville ligge 2 min. Jeg plejer at overtræne, så jeg er sikker på at min hund kan, men jeg havde jo ikke fået trænet… Men hun var super – hun lå de 2 min selvom hun lige inden havde hoppet og danset ved siden af mig – det er dæl´me en lækker hund jeg har fået!! Det blev straks mere underholdende i fri ved fod. I vores første vending – en højrevending – får Lilli øje på feltet (hendes favoritøvelse) – og hun stryger lige ind i feltet. Hun kommer tilbage da jeg kalder og vi fortsætter. Nøjagtigt det samme sker under løb – hun er bare helt pjattet med det felt ;o) Da jeg skal til apporten kaster jeg den meget kort, fordi hun jo ikke havde prøvet det før. Hun løber ud samler op, ser feltet og ja, løber derud. Hun kommer dog tilbage med apporten i munden, sætter dig på plads og holder pænt indtil jeg siger ”tak”. – Vi har arbejdet en lille smule med stimuluskontrol med den øvelse siden….

Jeg er begyndt at træne øvelser til klasse III, så vi er gået i gang med fremsendelse til kegle. Hun har prøvet det 2 gange og jeg prøvede allerede 2. gang at fjerne target og hun løb ud og stoppede på mit stå-signal, så er det altså nemt at træne hund. Det er altså også rart med øvelser der går nemt. Vores fri ved fod har taget over et år og den er stadig ikke færdig. Det er først nu at jeg er begyndt at gå så stærkt at hun traver. Vi er også begyndt at træne indkald med stop og dæk – hver for sig selvfølgeligt, dirigering og dæk under gang. Og indtil videre går det fint. Jeg har dog lige været plaget af at min datter har været syg og ikke har sovet så meget om natten. Det er hun så begyndt på nu, til gengæld blev Freja syg. Hun har haft blodig diare og det viste sig at være en camfylobakterinfektion, så nu er hun på antibiotika. Jeg håber så at jeg kan få lov til at sove en hel nat i nat – jeg er efterhånden lidt trængende efter knapt 3 uger uden ordentlig søvn ;o)

Jeg fik i januar endelig en træningsplads –i hvert fald en midlertidig en. Det betød at jeg kunne starte hold igen – og hvor er det dejligt. Jeg har virkeligt savnet det! Jeg har et hvalpehold, en unghunde/basishold, som ellers godt kan være hårdt at have, men de her kursister er fantastiske og så et konkurrencehold. Hvor er det bare dejligt at undervise igen! Jeg glæder mig allerede til på lørdag ;o)