onsdag den 18. februar 2009

Lidt har også ret

Efter en hektisk morgen med grædende børn og uregerlige hunde fik jeg endelig afleveret børnene. Jeg overvejede om det nu var en god ide at træne - det er aldrig smart at træne hvis man ikke kan styre sit temperament (og det har jeg rigeligt af ;o)). Jeg besluttede alligevel at prøve fordi det er så lang tid siden jeg sidst har trænet. Jeg fik trænet lidt i lørdags, men blev forstyrret af at en af tøsernes yndlingsvenner kom forbi og så blev det til hundeleg i stedet for.

I dag fik jeg tilgengæld trænet. Lilli var super, så mit dårlige humør var helt i top da jeg var færdig. Jeg havde dog lidt problemer med sneen. Vi trænede fri ved fod, og her var sneen faktisk en hjælp. Jeg kunne se hendes poteaftryk i sneen og kunne derfor tjekke at hun går lige - det gør hun. Hun har dog lidt tendens til at slinge lidt, så det skal vi lige have rettet lidt op på. Jeg har forsømt at få trænet stillingsskift, så vi fik trænet stå-dæk. Hun har været lidt upræcis i sin dæk, så jeg har ladet hende skifte ned i dæk af sig selv for at kunne belønne hende for et korrekt skift. Ulempen ved den taktik er at jeg nu skal til at lære hende at hun skal vente på mit signal, til gengæld behøver hun ikke så meget hjælp får at lægge sig korrekt.

Jeg er jo gået i gang med at træne klasse III øvelser og jeg tænkte at det måtte jeg hellere fortsætte med, så der kommer lidt flow i træningen. Fremløb til kegle er ikke en øvelse jeg vil anbefale at træne i sne - Lilli har prøvet øvelsen 3 gange og selvom jeg har haft fjernet det target jeg lagde bagved keglen i begyndelsen, så er øvelsen stadig ret ny for hende. Jeg kom til at arbejde med 2 kriterier - og jo jeg tror nok jeg er klar over at det kan man ikke ;o) - men jeg har et underlæggende kriterium, når jeg arbejder med target, Lilli skal blive stående på target når jeg tager bolden ud af lommen for at kaste den til hende. Det handler om selvkontrol. Hun SKAL stå stille, ellers stopper jeg og venter på at hun vender tilbage til target. Det er bare lige det at man når man hæver kriteriet, i dette tilfælde beder Lilli om at løbe til keglen uden et target bagved i første forsøg, så er man nødt til at slække lidt på nogle andre kriterier. Det glemte jeg. Det betød at da Lilli bevæger sig fremad da jeg trække bolden op af lommen, så stopper jeg bevægelsen og står stille. Hvis hun havde været lidt mere sikker ville hun have vist at hun skulle vende tilbage til keglen, men den er endnu for ny, så jeg bliver nødt til at afbryde og begynde forfra. Her kommer så fejl nummer to, jeg prøver igen uden target. Men nu er hun kommet i tvivl om hvad hun skal og hun løber ikke helt ud til keglen. Jeg afbryder og ligger nu et target ud - desværre er der sne, så hun kan ikke se det og løber derfor for kort igen. Jeg får heldigvist vist hende target på kort afstand og det lykkes at få noget succes, men hvor er det ærgerligt at jeg ikke bare kastede den bold!! Nå, med næste gang ligger jeg target ud med det samme.

Jeg havde også lidt problemer med dirigeringen pga. sneen, men det løste jeg ved at finde en sti uden sne, hvor begge target kunne ligge. Det lykkedes at få to skift mellem højre og venstre, et med hjælp og et uden og så stoppede jeg. Jeg fik også trænet apport, indkald med stop og begyndelsen til indkald med dæk. Hun var super!
Jeg fik også trænet lidt med Freja og hun er helt anderledes at træne med. Ikke at hun ikke er ivrig, for det er hun. Hun er bare ikke så præcis (hvilket jo skyldes at jeg ikke har været præcis) og så er hun heller ikke altid så hurtig i opfattelsen. Noget af det skyldes sikkert også at hun er begrænset i sine bevægelser, hun mangler ca. 20 % af lukkeevnen i albuerne, hvilket gør at hun bevæger sig lidt anderledes. Hun er dog stadig sjov at træne med og vi fik også trænet en af hendes yndslingsøvelser - bakke rundt om mig ;o)

Ingen kommentarer: